Onsdag eftermiddag klokken 15.56 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en villa på Sauntevænget i Hornbæk, hvor der var udbrudt brand. Huset var overtændt ved ankomsten, men branden blev efterfølgende slukket.
Under slukningsarbejdet kom en brandmand lettere til skade. Beboere i området fik direkte besked af myndighederne om, hvordan de skulle forholde sig.
Politiets teknikere arbejder nu på at fastlægge årsagen til branden.
Kilde: Nordsjællands Politi