Nyt fra Hornbæk i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hornbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Sigtet for vold, Hellerup

En 21-årig mand fra Gentofte blev klokken 10.13 anholdt og sigtet for vold, efter han kort forinden havde slået en 27-årig mand fra Charlottenlund i hovedet med en cykelhjelm i S-toget mod Frederikssund. Den 21-årige blev taget med på politistationen, hvor han blev afhørt til sagens videre efterforskning.

Tyveri fra bil, Hellerup

Fra en bil, som stod på Strandvejen, er der mellem tirsdag aften og onsdag formiddag stjålet et løbehjul. Tyveriet blev anmeldt klokken 12.03.

Skabte uro og uorden, Helsingør

En mand skabte omkring 14.00 uro og uorden, da han råbte skældsord efter forbikørende biler på Nordvej. En borger kontaktede derfor politiet og en patrulje blev sendt til stedet. Den råbende mand var dog ikke til at finde i området.

Stjal solbriller, Hornbæk

En mand og en kvinde stjal torsdag eftermiddag omkring klokken 16 flere solbriller fra Hornbrillen på Nordre Strandvej. De to bekrives som mand, 185-190 cm høj, fuldskæg, iført grønt kasket, grøn jakke og mørke shorts- Kvinde, 165-170 cm høj, iført sort t-shirts, stor sort taske og klipklapper.

 

Sigtet for kokainkørsel, Nivå

En 21-årig mand fra Niverød blev kl. 19.41 sigtet for at køre bil påvirket af kokain på Nivåvej i Nivå.

Færdselsuheld, Espergærde

Kl. 20.05 fik vi en anmeldelse om et færdselsuheld på Kongevejen i Espergærde. En 55-årig kvinde fra Hedehusene kørte i sydvestlig retning ad Kongevejen frem for grønt lys mod krydset ved Helsingørmotorvejen med en hastighed på ca. 80 km/t. I krydset påkørte hun en 48-årig mand fra Helsingør, som også mente, han var kørt frem for grønt lys mod krydset ved Helsingørmotorvejen, hvor han svingede til venstre mod nordøst ad Kongevejen. Større materielle skader på begge køretøjer. Ambulance fremme men ingen melding om personskade. Beredskabspatrulje til stedet. 

Stjal soundboks, Tisvildeleje

To 15-årige unge mand fra henholdsvis Helsinge og Sengeløse blev i går kl. 20.51 sigtet for at have skubbet, og derefter stjålet en soundboks fra en 15-årig ung mand fra Helsinge på Tisvildeleje Strand. 

 

Beruset person bortvist, Hillerød

Klokken 01 kom en anmeldelse om, at en temmelig beruset mand sov tungt i et S-tog på Hillerød Station. En patrulje kørte til stedet og bortviste manden.

 
 
Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Kilde: Nordsjællands Politi