Hornbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Computer stjålet fra bil
Gentofte: Fra en VW Passat, der holdt på Ericavej, er der mellem søndag aften klokken 20.00 og mandag morgen klokken 06.15 stjålet en taske med en bærbar pc. Tyveriet blev anmeldt klokken 07.03 og tyven har skaffet sig adgang til bilen ved at knuse en siderude.Dæk og fælge stjålet
Birkerød: En VW Golf der holdt på Kajerødvej, har mellem søndag klokken 18.15 og mandag morgen klokken 06.40 fået stjålet alle fire dæk og fælge. I forbindelse med tyveriet er bilen blevet sat op på mælkekasser.Computere stjålet
Hillerød: Mellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 07.15 har der været indbrud på Nordsjællands Hospital. Her er der stjålet flere computere og en projektor. Det fremgår ikke af anmeldelsen, som blev indgivet mandag klokken 07.15, hvordan tyven er kommet ind.Elværktøj stjålet
Farum: Fra en varebil, der holdt på Birkhøjterrasserne, er der mellem lørdag klokken 18.00 og mandag klokken 08.38 stjålet elværktøj. Tyven har lavet et lille hul i bilens bagdør for at få adgang til bilens bagagerum.GPS-udstyr stjålet
Hornbæk: Fra to entreprenørmaskiner, der stod på Havreholmvej, er der mellem fredag eftermiddag klokken 16.00 og mandag morgen klokken 05.45 stjålet GPS-udstyr. Tyveriet blev anmeldt mandag formiddag klokken 11.03.Cykel ødelagt
Birkerød: En cykel, som stod på Nordvangsvej er blevet udsat for hærværk mellem fredag eftermiddag og mandag klokken 08.15. En ukendt gerningsmand har bukket styret på cyklen rundt og har dermed ødelagt kabler til bremser og gear. Hærværket blev anmeldt mandag ved middagstid.Fandt æterflasker på genbrugsplads
Gentofte: En borger kontaktede mandag eftermiddag klokken 14.46 politiet, da han havde fundet flere mindre flasker med æter på genbrugspladsen på Ørnegårdsvej. Hærens sprængstof- og ammunitionsrydningstjeneste blev kontaktet for vurdering af, hvordan flaskerne bedst og mest sikkert kunne bortskaffes.Klapvogn stjålet
Hillerød: Mens en 39-årig mand fra Hillerød mellem klokken 17.10 og 17.30 mandag eftermiddag var inde i Kirkens Korshærs forretning på Slotsgade, blev hans tvillingeklapvogn, som han havde stillet uden for forretningen stjålet af en ukendt gerningsmand.Sidespejl blev kørt af
Nærum: En kvinde fik mandag aften klokken 18.05 kørt sit sidespejl af på Linde Allé. Her kom kvinden kørende, da en modkørende bilist pludselig lavede en overhaling og på grund af en parkeret bil, måtte trække så langt over i den kvindens side af vejen, at bilisten ramte sidespejlet på hendes bil, så det faldt af. Den overhalende bilist, hvis bil var rød, kørte fra stedet uden at give sig til kende.15-årig taget for butikstyveri
Holte: En 15-årig ung mand fra Birkerød blev mandag aften klokken 20.00 taget for butikstyveri i Kvickly i Holte Midtpunkt. Den unge mands forældre og de sociale myndigheder blev kontaktet og orienteret om sagen.Mobiltelefon stjålet ved fremvisning
Fredensborg: Mandag aften kort for klokken 20 blev en mobiltelefon stjålet fra en 21-årig mand fra Fredensborg. Han havde sat mobiltelefonen til salg og var blevet kontaktet af en mulig køber. De mødtes på Asminderødvej, hvor den mulige køber sad i en Mercedes sammen med en anden person. Da den 21-årige rakte telefonen til den mulige køber, så han kunne se nærmere på den, kørte han fra stedet med mobiltelefonen. Gerningsmanden beskrives som en 25-28 årig mand, mellemøstlig af udseende, brun i huden med sort hår. Han talte dansk og var iført en stor jakke, hættetrøje og kasket.Knallert levede ikke op til forskrifterne
Frederikssund: En 16-årig ung mand fra Jægerspris blev mandag aften standset, da han klokken 23.08 mandag aften kom kørende ad Lille Hof Vej på sin knallert. Knallertens forhjul var blankslidt og nummerpladen manglende, og derfor blev den unge mand sigtet for at overtræde Udstyrsbekendtgørelsen. Da knallerten også så ud til at kunne køre med end de 30 km/timen, som den er konstrueret til, blev den taget med til nærmere undersøgelse.Hærværk mod bil
Snekkersten: En Fiat, der holdt på G A Hagemannsvej blev klokken 23.27 mandag aften udsat for hærværk, da bilens forrude og sidespejl blev knust. En beboer på vejen hørte et højt brag ude fra vejen, hvor en bil umiddelbart efter kørte væk i høj fart.Unge forsøgte at stikke af fra politiet
Kgs. Lyngby: To unge mænd, begge 15 år og fra Lyngby, vakte natten til tirsdag interesse hos en patrulje, som omkring klokken 03.25 kom kørende ved Lyngby Station. Da de to unge mænd så patruljebilen, stak de af, og det fik betjentene til at løbe efter dem for at finde ud af, hvad der var på færde. De to unge blev indhentet ved Nørgårdsvej, hvor det viste sig, at den ene havde en mixerbakke til hash i sin taske. Begge de unge blev kørt hjem til deres forældre, som blev orienteret om hændelsen.Hund advarede om ubuden gæst
Hillerød: En beboer på Saltpetermosevej blev klokken 04.15 natten til tirsdag vækket af sin gøende hund. Da beboeren kiggede ud af et vindue, kunne kan se en mand gå rundt på gårdspladsen. Da den ukendte mand hørte hunden gø, forlod han stedet i en hvid varebil. En patrulje kørte til stedet, men måtte efter at have kørt rundt i området et stykke tid, konstatere, at manden i varebilen ikke var at finde. Manden beskrives som 40-50 år, 190-195 cm høj, fedladen og skaldet. Han var iført grålige bukser, jakke med hvidt på skuldrene, sorte sneakers samt briller.Fik ildebefindende og kørte ind i træ
Snekkersten: Klokken 04.48 natten til tirsdag fik en 41-årig mand fra Helsingør et ildebefindende, da han kom kørende ad Smakkevej ved Klyveren. Det medførte, at han mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et vejtræ. Manden blev bragt til hospitalet efter trafikuheldet, han kom ikke umiddelbart alvorligt til skade.
Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 14. - 15. december (på grund af tekniske vanskeligheder kan linket pt kun tilgåes via www.politi.dk, vi beklager ulejligheden)