Nordsjællands Politi: Seneste nyt fra Hornbæk - mandag den 3. maj

Kilde: Nordsjællands Politi
Profilbillede
Michael Juul Sørensen

Hornbæk er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mistænkelige mænd på spil

Skibby: To mistænkelige mænd var søndag morgen klokken 08.48 på spil på Skovvejen. Her gik de ind på en grund og tog i døren til en skurvogn, som dog var låst, hvorefter de gik og så sig omkring på grunden. De to, som var iført sorte kasketter og trøjer, forlod stedet i en Citroen, om kørte i retning mod Skibby/Skuldelev. Det lykkedes ikke den udsendte patrulje at finde, hverken bil eller mænd.

Blev bedt om at campere en andet sted

Hornbæk: En 53-årig mand fra København blev søndag formiddag bet om at campere et andet sted end på p-pladsen ved Vestre Stejlebakke. Her havde manden slået lejr og tændt bål, hvilket fik en borger til at kontakte politiet. En patrulje kørte til stedet og vejledte den 53-årige om at finde et andet og mere reglementeret sted at campere.

Hærværk mod knallert

Smørum: En ukendt gerningsmand har mellem midnat lørdag og søndag formiddag klokken 11.00 klippet et kabel over og ødelagt motorskjoldet på en knallert, som stod i en p-kælder i Pærevangen. Desuden er knallertens nummerplade blevet stjålet.

Kørte uden kørekort

Frederiksværk: Søndag eftermiddag klokken 13.50 blev en 27-årig mand fra Frederiksværk sigtet for at køre bil, selvom han ikke havde taget kørekort. Manden blev standset, da han kom kørende ad Strandvejen.

Sigtet for narkokørsel i frakendelsestiden

Virum: Søndag eftermiddag klokken 14.06 blev en fra standset af en patrulje, da han kom kørende ad Kongevejen. Han blev sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da det kunne konstateres, at han var påvirket af narko og tidligere var frakendt førerretten. Han blev tillige taget med på hospitalet for at få taget en blodprøve, som skal vise hans nøjagtige påvirkelsesgrad til brug for den videre sagsbehandling.

Brand i lejlighed

Helsingør: En ældre kvinde måtte søndag eftermiddag undersøges for røgforgiftning efter der var udbrudt brand i hendes bolig i Stengade. Årsagen til branden var en elkeden, som sotd på en kogeplade.

Computer stjålet fra bil

Helsinge: Mellem fredag nat og lørdag eftermiddag er en pc blevet stjålet fra en bil, der holdt på Kjellergårdsvej. Tyveriet blev anmeldt søndag eftermiddag klokken 15.08, hvor det også blev oplyst, at tyven havde brudt en bildør op for at skaffe sig adgang.

Dashbord og rat stjålet fra bil

Farum: Et rat, dashboard samt sidepanel er mellem lørdag eftermiddag og søndag eftermiddag klokken 15.50 stjålet fra en BMW, som hold på Kålundsvej. Det er uklart, hvordan tyven har skaffet sig adgang til bilen.

Mand anholdt efter overfald

Gilleleje: En 45-årig østeuropæisk mand blev søndag klokken 17.05 anholdt efter et overfald på en 49-årig mand. Overfaldet fandt sted i en ejendom på Smidstrup Strandvej, hvor den 45-årige angreb den 49-årige med kniv og knytnæveslag. Det lykkedes flere andre personer, der var på stedet at overmande den 45-årige og tilbageholde ham, til en patrulje kort efter nåede frem. Sagen, herunder motivet, er under efterforskning, og der bliver i løbet af i formiddag taget stilling til, om den 45-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Kørte uden kørekort

Ølstykke: En 66-årig mand fra Ølstykke blev søndag eftermiddag klokken 17.05 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset bag rattet i en bil på Frederikssundsvej. Da det var tredje gang, at den 66-årige blev taget for kørsel uden førerret, blev hans bil beslaglagt.

13-årig taget for butikstyveri

Stenløse: Søndag eftermiddag klokken 17.36 blev en 13-årig pige taget for butikstyveri i Kvickly på Centertorvet. På grund af pigens unge alder, kan hun ikke sigtes for forholdet. Hendes forældre og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Fiskede patroner op af Kobberdammen

Fredensborg/Hellebæk: En 55-årig mand fra Fredensborg kontaktede søndag aften klokken 19.03 politiet og fortalte, at han havde fanget nogle gamle patroner, da han magnetfiskede i Kobberdammen. Patronerne blev afleveret til en patrulje og efterfølgende registreret som hittegods.

Sigtet for narkokørsel

Frederikssund: Søndag aften klokken 20.28 blev en 32-årig mand fra Hillerød sigtet for narkokørsel og for at i besiddelse af narko, da en patrulje traf ham på Kalvøvej.

Unge skabte uro 

Helsingør: En gruppe på godt fire personer skabte søndag aften uro i området omkring Sudergade. Her kastede de klokken 21.56 papir og andre ting efter en 18-årig lokal mand og forsøgte at åbne dørene til hendes bil. En patrulje kom til stedet, men da var gerningsmændene, der beskrives som 16-19 år, mellemøstlige af udseende, iklædt store dynejakker og med skråtasker/bæltetasker over brystet, væk.

Kørte uden kørekort

Gørløse: søndag aften klokken 21.58 blev en patrulje sendt til Stationsvej efter en anmeldelse om, at en 23-årig mand uden fast adresse kørte bil, selvom han var påvirket af narko og spiritus og tidligere var frakendt førerretten. Den 23-årige blev sigtet for forholdene og taget med på hospitalet, hvor en blodprøve skal klarlægge hans promille samt hans påvirkelsesgrad til brug for den videre sagsbehandling.

Kajakluskere vakte mistanke

Holte: Fire mænd, som luskede rundt i området ved Kajakklubben på Fredskovvej, vakte søndag aften klokken 22.13 mistanke hos en borger, som derfor kontaktede politiet. En patrulje kørte til området, men fandt ikke de fire mænd.

Røg, men ingen brand

Helsingør: Politi og brandvæsen kørte søndag aften klokken 23.20 til en adresse på Kongevejen efter en forbipasserende havde anmeldt, at der kom røg fra taget på ejendommen. En nærmere undersøgelse viste dog, at der ikke var nogen brand men, at der var tale om røg fra skorstenen.

Brand i el-skab

Ølstykke: Klokken 02.44 natten til mandag opstod der brand i et el-skab, som stod på en grund i Kornvænget. Branden blev hurtigt slukket og det formodes, at den er opstået som følge af en kortslutning.

Værktøj stjålet fra varebil

Hundested: Mellem søndag aften klokken 21.00 og mandag morgen klokken 06.00 er der stjålet værktøj fra en varebil, som holdt på Smedetoften. Ved tyveriet er der blandt andet stjålet en dyksav, en overfræser, en skruemaskine, en arbejdslampe samt en rund- og en bajonetsav.

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 30. april – 3. maj 2021


Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordsjællands Politi.
Flere artikler