Hotel Hornbækhus og Villa Strand inviterer til mindeaften om Jens Rosendal

Jens Rosendal og Rasmus Skov Borring arbejdede sammen i en årrække.
dato

Kom og syng med, når Hotel Hornbækhus og Villa Strand åbner dørene for en mindeaften om den afdøde digter, Jens Rosendal d. 12. august kl. 18.30. Aftenen starter med fællesspisning på Hornbækhus, hvorefter den fortsætter med foredrag og fællessang, og du kan se frem til flere af Jens Rosendals ikoniske sange fra Højskolesangbogen.

Sangforedraget styres af komponist Rasmus Skov Borring, der i en årrække arbejdede sammen med Jens Rosendal. På aftenens repertoire er en række af Rosendals sange om tro, håb, kærlig, vadehavsnatur og menneskeliv. 

Jens Rosendal er særligt kendt for forelskelsessangen "Du kom med alt det der var dig", som synges på tværs af alle generationer. Han var indtil sin død i december 2023 den nulevende forfatter med flest sange i Højskolesangbogen.

Marskens digter var bosat i Vesterende Ballum og havde udsigt til vadehavet, som inspirerede hans forfatterskab med bl.a. sangene "Farvernes landskab" og "Vi henter tidevandet ind". I 2022 blev han ridder af Dannebrog og modtog desuden en række priser gennem sit liv, der tæller Den folkelige sangs pris, Sprogforeningens pris og Den Gyldne Grundtvig.

Vi hylder digteren med en aften, der giver et indblik i hans liv gennem hans mange sange.

Link til billetter: https://www.hornbaekhus.com/aktivitet/mindeaften-om-jens-rosendal-med-faellesspisning/

Billetpris: 350 kr. Fællesspisning er inkluderet i billettenprisen. 

Adresse: 
Hotel Hornbækhus 
Skovvej 7
3100 Hornbæk

Kilde: Redaktionen