En ung mand på 15 år fra Hornbæk mistede sin mobiltelefon onsdag eftermiddag kl. 13.31.
Han befandt sig sammen med nogle venner foran caféen Hej Humlebæk ved Humlebæk Station, da to andre unge mænd truede ham til at give dem sin telefon. De forlod derefter stedet.
Røveriet blev straks anmeldt, og flere patruljer blev sendt til området. Takket være signalementerne i sagen, lykkedes det kort tid efter at anholde to 15-årige drenge fra Espergærde.
De er nu anklaget for røveriet, og både deres forældre og de sociale myndigheder er blevet informeret om sagen.